Refusionspolitik
Fortrydelsesret
Butikken hos Naturmælk yder fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven på nedenstående vilkår:
For billetter, fødevarer, drikkevarer og andre varer til husholdningens løbende forbrug er der ingen fortrydelsesret. For alle andre varer end ovennævnte ( grej ) er der 14 dages fortrydelsesret. Dette betyder, at du som udgangspunkt har ret til at træde tilbage fra din aftale om køb, uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du får varerne i fysisk besiddelse. For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os dette skriftligt på mail på: butik@naturmaelk.dk
Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde. Der gennemføres en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer, som følge af tilbagebetalingen.
Butikken hos Naturmælk kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil varerne er modtaget retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne. Du skal returnere varerne eller aflevere dem til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage. Du skal selv afholde udgifterne i forbindelse med tilbageleveringen af varerne.
Du hæfter selv for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.